Om Mig
Lad mig fortælle lidt om mig selv.
Før jeg uddannede mig til psykoterapeut MPF, praktiserede jeg som jordemodermoder i en årrække.
Hele mit arbejdsliv har jeg arbejdet med mennesker, der på den ene eller anden måde har været i sårbare situationer. Lige fra gravide, fødende og nyfødte, udsatte unge, voldsramte kvinder og børn, forældre der har haft brug for hjælp til forældreskabet, til samtalegrupper og opbygge fællesskaber.
Privat er jeg gift med Michael og sammen har vi to piger fra 2011 og 2014. Jeg er også beriget med to store bonusbørn. Jeg strikker på begynderniveau på 5. år og elsker det, ligesom jeg værdsætter at være i naturen og alt det relationelle hvor vi rører og berøres.
Psykoterapeut Anna Bille
Jeg ved fra egen krop hvor opslidende det er, når ydre forhold, pres og forventninger bliver det styrende i ens liv.
Jeg har oplevet tab af betydningsfulde mennesker og selv været gennem et sygdomsforløb med brystkræft. Men gennem arbejdet i terapien har disse vilkår også bragt meget læring med sig og vist mig en vej til heling.
Gennem uddannelsen til psykoterapeut, i supervision, egen terapi og på fortsatte kurser, har jeg fagligt fordybet mig i, hvordan vi på forskellige måder, kan være udfordret på at være i en sund relation med os selv og med andre. Herunder forståelse af vores forskellige forsvarsmekanismer som en vigtig beskyttelsesfunktion, evnen til at regulere nervesystemet og betydningen af vores tilknytningsmønstre og opvækstvilkår.
Vil du arbejde terapeutisk med de udfordringer du oplever i dit liv?
En god start er at give dig selv en 20 minutters indledende samtale.
Terapi er en proces. Når livet gør ondt, kan mange af os blive lokket af tanken om at nogen (terapeuten) skal få det til at gå væk. Og det har jeg fuld forståelse for. Men som terapeut er min rolle ikke at fikse dine problemer for dig. Det jeg tilbyder dig, er hjælp og støtte til de nødvendige forandringer det er blevet tid til at du tager alvorligt.
Vi oplever allesammen perioder i vores liv, hvor erfaringer og vanlige handlemønstre ikke længere er tilstrækkelige. Hvor belastningen er for stor til at vi kan klare det alene, på en sund måde. Det er dette vilkår terapien kommer imøde.
Det kræver styrke at bede om hjælp, og du skal vide at jeg har dyb respekt for at du har taget dette første skridt. Jeg går med dig i processen, så langt du ønsker det.