så du kan være åben overfor andre, uden at miste dig selv
Jeg hjælper dig til at du kan mærke dig selv -ærligt

så du kan være åben overfor andre, uden at miste dig selv
Tak Anna
"Gennem et lille års tid er jeg kommet i terapi hos Anna. Jeg har haft brug for hjælp til at få et bedre selvværd efter mange år i et forhold med psykisk vold.
Jeg har manglet "værktøjer" til at blive stærkere og til at håndtere samarbejdet med min eks-mand, omkring børnene.
Hos Anna har jeg følt mig tryg og er blevet set som den jeg er. Jeg har fået hjælp i form af at forstå mine egne reaktioner. Det har givet mig mulighed for at handle på nogle nye måder og givet et vigtigt skub i den rigtige retning."
-Gritt (49 år)
"Jeg henvendte mig til Anna på baggrund af min kones alkoholforbrug. Jeg synes det var svært at tale med andre om de problemer, jeg oplevede på hjemmefronten, og jeg kunne ikke finde ud af, hvordan jeg skulle handle i den fastlåste situation.
Gennem et kortere forløb hos Anna fik jeg luftet mine tanker og fik nye perspektiver på tingene. Det har gjort mig afklaret omkring, hvordan jeg passer bedre på mig selv og givet mig mod til at lave nødvendige ændringer.
Jeg føler mig klar til at være sammen med min kone på en ny og bedre måde.
-Allan (62 år)
Lad mig fortælle lidt om mig selv. Jeg kender oplevelsen af svigt, af at overskride mine egne grænser og føle mig forkert. Jeg har også oplevet hvilken forløsning og heling der kan opstå i terapien efter overbelastning, stress og sorg.
Det har altid været vigtigt for mig at gøre mig umage, og jeg er opdraget til at være opmærksom på andres behov. Mindre på mine egne. Indre og ydre forventninger var medvirkende til at jeg ofte havde spændt buen alt for hårdt. Det blev en bevidstløs vekselvirkning hvor ignorering af enge behov og stræben efter at efterleve hvad jeg troede andre ønskede af mig, skiftevis blev afløst af vrede og følelsen af svigt. Indtil et punkt hvor jeg besluttede mig for at få hjælp til at ændre disse mønstre.
Siden har jeg, gennem uddannelsen til psykoterapeut, i supervision, egen terapi og på kurser, mv., fordybet mig fagligt i ,hvordan vi på forskellige måder, kan være udfordret på at være i en sund relation med os selv og med andre. Herunder forståelse af vores forskellige forsvarsmekanismer som en vigtig beskyttelsesfunktion, evnen til at regulere nervesystemet og betydningen af vores tilknytningsmønstre og opvækstvilkår.
Nå temaet i terapien handler om at danne familie, så mener jeg at det er én sammenhængende proces, at gå fra ønsket om at blive gravid, til at være gravid, til at gennemgå fødslen og håndtere perioden derefter med et spædbarn. Desuden kan de oplevelser der lagre sig i kroppen fra denne proces, trække spor i MANGE år efter.
I terapien hos mig, er det særlige, at jeg kan trække på min jordemoderfaglige baggrund, til at støtte dig/jer i den psykologiske del af at danne familie.
Omhandler temaet i terapien problemer i parforholdet, skal du huske at parterapi godt kan starte med at den ene part går i terapi.
En god start er at give dig selv en 20 minutters indledende samtale.
FORMÅLET med terapien er, at du skal kunne gøre brug af den indsigt og virkning samtalerne har, udenfor terapilokalet. Jeg tilretter terapien, så den passer til dig og din situation.
Jeg ønsker for ALLE at mærke værdien ved at udvikle sig personligt.
Psykoterapeut
Uddannelse
Uddannelse
Indledende telefonisk samtale: 0 kr / 20 minutter
Individuel terapi: 765 kr / 75 min
RKSK Bag Facaden, 5 sessioner: 0 kr / 60 minutter
Parterapi: 995 kr / 90 minutter
RKSK gratis parterapi, 5 sessioner: 0 kr / 90 minutter
AFBUD:
Af respekt for hinandens tid, skal afbud ske mindst 24 timer før aftalt session. Ved afbud der sker senere, kan jeg ikke nå at afsætte tiden til en anden klient og opkræver derfor fuld pris.
Udfyld kontaktformularen herunder, så skriver jeg tilbage til dig, så snart jeg ser din besked
Anna Bille
Psykoterapeut MPF
M: kontakt@annabille.dk
T: 2992 4182
Nygade 30, 1. sal
6950 Ringkøbing
CVR: 43106996